Nyt samarbejde | Bucher Municipal | Danmark

 

Bucher Municipal indgår nyt internationaltsamarbejde

 

 

Bucher Municipal indgår nyt internationaltsamarbejde

 

Bucher Municipal ogtyske Kroll Fahrzeugbau går sammen

De to veletablerede kommunale leverandører, Bucher Municipal med hovedsæde i Schweizog det tyske Kroll Fahrzeugbau, vil fremover samarbejde på udvalgte markeder. Samarbejdet giver plads til at udnytte synergier og drage fordele af teknologier og salgs- og servicekanaler, hvilket kommer kunder til gode.

Kroll Fahrzeugbau tilføjer Bucher CityFlex til deres produktportefølje i Tyskland, Tjekkiet, Polen og de tre baltiske stater – Estland, Letland og Litauen. Til gengæld vil Bucher Municipal imødekomme forespørgslen fra markedet på rustfrit stål, og samarbejdet med Kroll Fahrzeugbau gør det muligt at tilbyde rustfrit ståldesign på slamsugere i Norge, Sverige og Frankrig. Begge virksomheder, der tilbyder en bred produktportefølje, kan dermed fortsætte med at fokusere på deres kerneforretning.

Den kompakte størrelse på Bucher CityFlex gør det muligt at operere i trange bymiljøer. Den bidrager til en klar fordel i byområder, hvor der oftest er strenge vægt-, højde- og miljøkrav. Det gør Bucher CityFlex til det bedste værktøj til effektiv rengøring og rydning i bymidten. For Bucher Municipal findes værdien af Kroll-samarbejdet netop i tilføjelsen af de rustfrie stålmaterialer, som sikrer en let konstruktion og bidrager til korrosionsbeskyttelse.

Samarbejdet mellem de to virksomheder har stor betydning for kundenetværket, som vil opleve en signifikant udvidelse af produktporteføljen, en forbedret servicestruktur og kompetent rådgivning fra én udbyder.

Bucher Municipal og Kroll Fahrzeugbau ser selvsikkert frem mod samarbejdet og er overbeviste om, at samarbejdet vil bidrage til stor merværdi og er en bæredygtig løsning til markedet.

Om Bucher Municipal

Bucher Municipal er en ledende leverandør af udstyr til rengørings- og rydningsarbejde til offentlige og private veje og andre trafikale områder. På globalt plan indeholder produktporteføljen fejemaskiner, slamsugere, vinterudstyr samt skraldebiler og udstyr. Med produktporteføljen følger også en række digitaliserede services. Divisionen har produktionsfaciliteter i Schweiz, Tyskland, Storbritannien, Italien, Danmark, Letland, Rusland, Australien, Kina og Sydkorea. Med et globalt netværk af salgsregioner og distributører sikrer Bucher Municipal en uovertruffen kundesupport og nærhed til kunderne.

Om Kroll Fahrzeugbau

Kroll-køretøjer og moduler er standardiserede eller tilpassede løsninger til en bred vifte af bortskaffelsesopgaver. Individuelt planlagte og innovativt designede, højtydende slamsugerkøretøjer til kommunale og private tjenesteudbydere – det er, hvad Kroll ser som det centrale element i forretningen. Kundernes tilfredshed er virksomhedens højeste prioritet.